Dirigent: Vibeke
Referent: Dorte
Formandens beretning:
Bestyrelsens beretning for perioden siden vi var her sidst bliver, måske heldigvis, ikke ret lang. Der har været afholdt 2 gode arbejdsdage i samarbejde med haveudvalget. Især den første arbejdsdag i september 2023 var en succes med masser af deltagere. Der var lidt færre her i maj hvor den første dato måtte udskydes pga. vejret. Ved begge arrangementer var der efterfølgende frokost. Bestyrelsen takker både de fremmødte og haveudvalget for en stor indsats.
Vi kom igennem vinteren uden de store problemer. Det var vist en ganske gennemsnitlig omgang med den sædvanlige glatørebekæmpelse og en lille smule snerydning.
Bestyrelsen har afholdt 1 enkelt møde primært med henblik på indkaldelse til generalforsamling og gennemgang af regnskab og budgeforslag.
Bestyrelsen har holdt øje med vores lille æblelund, og har konstateret at der står temmelig meget vand i området. Det er nok en situation vi må forvente gentager sig og derfor har bestyrelsen et forslag, men det kommer vi til om lidt.
Bestyrelsen har fået sagt velkommen til et par nye naboer med en lille ”sommer-pakke” bestående af lidt vin og snoller. Der kommer snart et par yderligere udskiftninger, men det er da dejligt at vores huse er eftertragtede.
Bestyrelsen er i samarbejde med hovedforeningen Tulshøj opmærksom på, at vores fælles arealer med den nye vurderingslov bliver pålagt ejendomsskat. Der foreligger dog ingen information om i hvilket omfang, men det bliver forventeligt noget som skal med i budget for 2025.
Jeg har i samarbejde med hovedforeningen fået sat tal på forventningerne til at etablering af slidlag på vores vej og dermed målsætning for vejfonden. I dagens priser forventes en udgifter på 120-150.000 kr. (svarende til 100-110 kr. pr. kvm) for vores del af området. Det er dog forbundet med nogen usikkerhed og alene et overslag fra Colas og vi forventer først et behov om 10 – 15 år.
Arbejdet skal koordineres foreningerne imellem da der er temmelig store opstartsomkostninger.
På bestyrelsens vegne
Jesper Holm, formand
Kassererens regnskab: godkendt. Budget 2025 godkendt
Forslag fra bestyrelsen: dræn fra æblelunden til bækken tilbud på 18.000 incl moms i september. Gartneren har styr på at det må laves og der må gerne tilføres bækken mere vand. Vedtaget.
Valg til bestyrelsen:
Genvalg til Ann-Katrine og Jesper. Nyvalg til Peter Brun nr. 59
Bestyrelsen består nu af:
Jesper Holm, nr. 61, formand
Claus Faurholt, nr. 22c, kasserer
Ann-Katrine Fredenslund, nr. 47, medlem
Peter Vittrup Brun, nr. 59, medlem
Jacob Randlev Larsen, nr. 38, medlem
Astrid Gad Knudsen, nr. 49, medlem
Revisor: Michael Tandrup, nr 36
Revisor suppleant: Elin Nørgaard, nr. 26
Andre opgaver, haveudvalg
Dennis Schmidt, nr. 49
Vibeke Damsgaard, nr. 61
Dorte Vittrup Brun nr. 59
Eventuelt:
Den store sø bliver renset op af Aarhus Vand, dvs. halvdelen – tidspunkt kendes ikke
Maiken har et børne bord/bænkesæt som sættes på fællesarealet.
Dennis laver opslag vedr. vores fælles telt